gammel·vin
Ìgams| gammel·vin | Ìgams |
subst. _ el. (i to ord) gammel øl. _ afvigende 1.sms.led: gam¶èl´ Hards´V, SVJy.
[spredt i NJy, NVJy, MØJy og SØJy, spor. i øvrige Jyll; syn.: godt·øl]
= lagret, stærkt øl, som regel brygget i marts (el. tidligere) og anvendt i høst´ og juletiden, stedvis også ved gilder; ofte tilsat sukker (el. kandis) og brændevin (el. rom). De Arbejdende faae da (dvs. i høbjærgnings´ og høsttiden) et Par Dramme om Dagen, og forresten Gammeltøl, som er brygget i foregaaende Martsmaaned krydret med Laurbær og Allehaande. Schade.Mors.353. dæ ¡hæ¿ ¡tøñ· ¡gamèl ¡Òl, ¡de blÒw dæ slån èn ¡pò§t ¡rom¶ ªí, ¡eñèn de blÒw spuènt ¡tÉl _ ¡så wa ¡de jo ¡hi¶èl ¡tæt _ ¡så ¡stow¶ ¡de te ¡hÒst = den her tønde gammeløl, det blev der slået en potte rom i, inden det blev spunset til; så var det jo helt tæt; så stod det til høst. Thy. Den første Karfuld (øl), der tappes, er selvfølgelig den bedste, og skal der laves "gammelt Øl" til Høsten ¨ holdes dette for sig selv. KrSøndergaard.G.19. Gammelöl mæ en Pind (dvs. en dram) i _ var vist oprindelig en rigtig Pind til at røre Sukkeret om med i Stedet for en Teske. MØJy. Hver af Høstfolkene fik om Aftenen en Skaal Gammeløl med en Pind i; det var da kogt med et Stykke Rugbrød i. Mandfolkene fik en eller flere Snapse i denne Drik; det var "godt for Lopper", blev der sagt, og kunde nok give Smidighed i Kroppen paa de gamle stive Daglejere. Ussing.Erritsø.27.
| gammel·vin | Ìgams |
| Sidens top | |