Ègange
gangel·vogn| Ègange | gangel·vogn |
subst. _ gåµèl NVJy (dog gåµil $Agger); gåµi¬ Hards´NV; gåµul $Mandø.
[< Ègange; spredt i Thy´M og ´S samt på Mors, spor. i Hards´NV samt på Mandø; syn.: ganger, gang·vogn]
= »gangstol (med hjul), hvori et barn lærer at gå. Æ Fyw¶r haa songen sæ ind¶ i wo Sind¶ / den sang¶ we wo Gaangel aa U·gh = fjorden har sunget sig ind i vort sind, den sang ved vor gangel og vugge. MorsSangbogÌ.81. gåµèl (er en) Slags Stol, hvor Barnet kan stå i en Åbning med armene over Åbningen, så det ikke kan falde. Stolen er i Reglen med Hjul. Mors.
| Ègange | gangel·vogn |
| Sidens top | |