gavvie
ge´| gavvie | ge´ |
subst. _ 1.led: gavi´ alm.; gaßi´ Vends; gawi´ $Læsø; også *gabi´ Vends (Melsen.1811); også *gavvi´ spor. i Ommers og Hards. _ 2.led: ´¡na¿r alm.; ´nar¶ MØJy´N; også ´¡nar Hards. _ afvigende udtale (forvansket): *gavviner Hards; gravinar, gravven¡narre Fjends (Aakj.). _ genus: fk. alm.; mask. NSamsø.
[1.led af uvis opr., muligvis beslægtet med islandsk gapi (= vovehals, ubesindig person); spredt i Midtjy, spor. i Vends og Him, desuden Læsø]
= opblæst person; nar. Giøre En til Gabinar, faae ham til at løbe Fastelavn, have ham til Nar. Melsen.1811. A sto som gabi¡nar¶ = jeg stod som en nar. MØJy (DF.I.125). \ (spec.:) gå/løbe gabi¡nar (el. lign.) = gå forkert, forgæves. en Bøs, som han ua gaun Gavinar ættæ saa tit = en bøsse, som han var gået forgæves efter så tit. Jyden.I.43. (jeg var) løben Gravinar (= havde taget fejl) og var kommen en Dag for tidlig med min Juleaften. Aakj.VF.247. Vognen skulle ikke gjærne kjøre Gavvinar (= forgæves, nemlig til stationen). KSkytte.B.189.
| gavvie | ge´ |
| Sidens top | |