ge¡bøsseÇged

Se også Çgøde (verb., ptc.), Çged (subst.)

Ìged

subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 2.1; desuden yngre rigsmålstilnærmede udtaler (bl.a. fordi gedeavl ikke har været særlig udbredt, jf. citat ndf. under pkt. 1 og JySaml.1Rk.IV.249ff). _ som 1.sms.led: se gede´. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; også neutr. spor. i Sønderjy´S. _ plur.: ´er (K 6.2) alm. (dog med tab af stød i Midtjy´Ø og som sideform i Sydjy); ´¶er Vends, Sall, Fjends; også gi·Û NVJy; gjeÛ· $Haverslev; ge·j MØJy´S (dog ge·Û HadsH); også gjær¶èr Hards; ge·r, ge·è ØSønJy (dog Áge·rè i TonalOmr (K 1.9)); *gi·rè (formentlig med acc.2) Als; ge·r $Mandø, $Rømø; ge¿èrè $Vodder (vsa. gjær¶èr); gjer¶èrèr $Hostrup; gjer· $Emmerlev; jerèr $Fjolde.

\ Ìogså jÉ¿ Vends´M; Çogså geÛ¶ Him´M, Ommers; Èdog ge¿Û $Tved; ¢også ge¿© MallingSg (NingH); £også gje¿ NSamsø; Àspor. også gi¶èj; Îspor. også gje¿Û; {også gi¿è LBælt; også gír (K 2.1) Hards´N, geÍr (K 2.2) Hards´S.

 Næste betydning

1) = hunged. Geden kom først til Egnen Aar 1867. Den kunde det første Aar slet ikke blive holdt til. Næste Aar opspurgtes en Buk to Mil borte i et andet Herred. AarbAarh.1939.44. ¡fatèªfålk haÛ ge·Ûèr å målkèÛ = fattigfolk havde geder og malkede (dvs. som de malkede). $Tved. (talemåde:) Hva·r der æ Gjedder i e Huus, der æ e Bukk’ poo e Taa·g (= hvor der er geder i et hus, der er bukkene på tagene), dvs. hvor der er smukke Piger, der kommer og Bejlere. Schade.171.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) (overført:) lokkemanden driver med hans/sine geder (el. lign.), om flimrende, sitrende luft i horisonten på varme sommerdage; jf. Ord&Sag.1996.29ff. [Hards (±NV) spor. i SVJy´N; se kort; syn.: bjerg·mand 1, Lokke]

Tæt afhjemlet

ja a ska låw· får te æ lå§kèmañ drywèr mæ hans gjær¶èr = ja, jeg skal love for, lokkemanden driver med sine geder. Skautrup.H.I.107.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) (overført:) have sine geder samlet (el. lign.) = være ved sine fulde fem; have sine tanker samlet (med orspil på ældre betydning) [egl. ældre dansk ged, vestnordisk geÛ (= sind), men, formentlig i spøg, sammenblandet med dyrenavnet; spor. i ældre kilder fra Hards og SVJy] Hand har ikke alle hans giedder hiemme, (dvs. han er) ikke vel forvart i hovedet. TerpagerÇ.ca.1700. Som Dreng da løwed han mjest i Dremm, / å sjellen håd han hans Gjerre hjemm = som dreng levede han mest i drømme, og sjældent havde han sine tanker samlet. Noe´Nygård.VV.158 (jf. Noe´Nygård.P.55, hvor ordet oversættes med "snusfornuft"). hañ ka nåk, nær hañ for hans Gjædder sammelt = han kan nok, når han får samlet sine tanker. Hards (Røjkjær.Opt.).

 Forrige betydning

4) som skældsord (især om letfærdig kvinde) [spor. i Nørrejy]

ge¡bøsseÇged
Sidens top