ge¡digen
ged·mælket| ge¡digen | ged·mælket |
adj. _ *gieløs Vends (Melsen.1811); ji·lÒs Vends (Grønb.Opt.); gæj·lès Fanø; gæ·rlöjs $Agerskov; gæ·rløs $Brarup; også *gædløs, *g(j)æles SønJy.
[jf. vestnordisk geÛlauss (= "gedløs", uden fasthed i karakteren, upålidelig, let bevægelig), jf. også Ìged 3; spor. i ældre kilder fra Vends, SVJy´SV samt SønJy´N og ´V]
= ustadig, upålidelig; letfærdig; utålmodig, urolig. (om kvinde:) letferdig, gejløs, begiærlig efter mand, saa hun ikke kand dølge det, men alle see ¨ det paa hendes lader. SVJy (TerpagerÇ.ca.1700). Gieløs = uregjerlig ¨ siges om vanartige Børn. Melsen.1811. ji·lÒs = skjødesløs, om Børn. Vends (Grønb.Opt.). di· jo ¡oµ· o ¡gæj·lès = de er jo unge og ubetænksomme. $Fanø. gæ·rlöjs (siges om) en som ikke kan oppebie Tiden. $Agerskov.
| ge¡digen | ged·mælket |
| Sidens top | |