ge¡lenk
Ìge¡lik| ge¡lenk | Ìge¡lik |
verb. _ med sideformen ge¡lere. _ gje¡li©¶è, gje¡li(j)¶è, gje¡líè (K 2.1) SSamsø. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´rè SSamsø; (ptc.) *ge¡li(j)¶è Hards, SVJy.
1) = fange (?) [jf. ØMO. ge¡lig (= udråb, når man fanger en i legen geligmand, dvs. to mand frem for en enke); spor. på grænsen mellem Hards og SVJy; syn.: kla¡fonnes, tage x] gi¡lij¶è! (= geligret!) siges når man i fangeleg "slår", banker ud i "klafonnes". Hards (F.). Når den tagende (i legen »hund efter hare) indhentede en ¨ og rørte ved denne, råbte (han) "gelie", og vedkommende var da taget. SVJy.
2) = parre (el. blande) kort [spredt på SSamsø] gje¡lig¶èr = blande kort sammen i Sorteper. BesserSg. no ska do gje¡líè ¡kårtèn = nu skal du blande (og give) kortene. SSams.I.177.
| ge¡lenk | Ìge¡lik |
| Sidens top | |