ge¡nert
gen·gift| ge¡nert | gen·gift |
subst. _ 2.sms.led: ´gåµèr/´gåµè (K 6.2) alm.; ´gaµè $Voldby, $Lejrskov, Åbenrå; ´goµè VoerH (MØJy). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´e el. u.end. (K 6.4).
[< gen´ 1; spredt afhjemlet]
= afdød person, som går igen; genfærd, spøgelse. I første Halvdel af forrige Aarhundrede (dvs. starten af 1800´t.) var der endnu mange, især af de gamle, der troede, at der var Gengangere, og at der skete Forvarsler. AarbHards.1914.145. Der gjordes dog et skarpt Skel mellem Gengangerne ¨ de sorte og de hvide. Mødte man en sort Genganger, et eller andet sort Spøgelse, skulde man se at komme væk hurtigst muligt og frem for alt "ét snak teen" (= ikke tale til den). AarbSkive.1938.120. Gengangere saas tit ved Nattetide; mange af dem havde et bestemt Sted, hvor de færdedes hver Nat. Ussing.Erritsø.160. (spøgende:) viste det sig, at en Le ikke var god, toges den tilbage og erstattedes med en ny næste Aar, naar Smedene kom igen. Disse "Gengangere" ¨ blev omsmedede ¨ (el.) tuskedes bort mod Trævarer, Fisk eller andre Varer paa Krammarkedet. RibeAmt.1915´18.130.
| ge¡nert | gen·gift |
| Sidens top | |