gennem·gangs
gennem·løb| gennem·gangs | gennem·løb |
verb.
1) = kæmme; skumme [< Çhegle 1] henè loµ ¡ho¿è ku gåt træµ ¡te¶ å blyw ¡gjæmèϪhæ©eÏèt ¡me¶ èn ¡sto·Ïªko¿m = hendes lange hår kunne godt trænge til at blive redt grundigt igennem med en stålkam. *$Hundslund. Sommesteder blev Mælken saa daarlig afsiet ¨ saa Fløden var fuld af Snavs og Haar, naar den blev kærnet. I saadanne Tilfælde var det derfor ¨ nødvendigt _ især naar Smørret skulde sælges _ at "gennemhegle" Smørret med en Kniv, hvorved man kunde trække en Del af Haarene ud af Smørklumpen. *HPHansen.GD.I.48.
2) = prygle, banke grundigt [< Çhegle 3; spor. i Midt- og Sydjy samt i SønJy´N] han blöw sö¿n ¡gjemèlªhæ©·lt te han knap ku re·s sæ = han blev sådan gennembanket, at han knap kunne rejse sig. $Vroue. \ (også) = irettesætte hårdt, skælde ud [spor. i Nørrejy]
| gennem·gangs | gennem·løb |
| Sidens top | |