gerrig·skab
Gert| gerrig·skab | Gert |
verb.
[vel < gerrig 1; spor. i Thy´S, Sall og Hards´N]
= småstjæle; rapse. "Skyller do mæ for, te a vil stæel?" "Jøsses, nej! _ Men der er osse nøj, der kalles aa gjerrita" = beskylder du mig for, at jeg vil stjæle? jøsses, nej, men der er også noget der hedder at gerrigtage. VilbMøll.PS.III.58. Hans Gammelmor ¨ havde Skyld for at være slem til at "Gjerrigta". En Middagsstund fandt man hende saaledes ¨ beskæftiget med ¨ at klippe Bygvipperne af og putte dem i en Spand. Sall. a hår e§t stål¶en ær, mæn a hår gjæretå¶en ær = jeg har ikke stjålet det, men jeg har gerrigtaget det. Hards.
| gerrig·skab | Gert |
| Sidens top | |