glat·bær
glatne·skovl| glat·bær | glatne·skovl |
verb. _ glatèn Vends´S, Læsø, Han; gla·tèn Vends´N. _ præs.: glatnèr Vends (dog gla·tnèr ´M). _ præt. og ptc.: ´t Vends, Han.
[< Ìglat; jf. Ord&Sag.1986.18ff.; NJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= glatte (ud). Mu·r glatent he hoo¶r mæ Òl, nær hon sku wær pÉɶn = mor glattede sit hår med øl, når hun skulle være pæn. AEsp.VO. tørvedyndet ¨ bliver æltet og kastet op af graven, kørt hen på pladsen, hvor oftest en pige gla·tnèr det og straks derpå skærer tørvene ud med en »tørvetræ. Vends (F.III.938).
| glat·bær | glatne·skovl |
| Sidens top | |