glitte·ben
glitte·sten| glitte·ben | glitte·sten |
subst. _ med sideformen glitre·orm.
[< Ìglitte; spor. i MØJy og Djurs; syn.: glinte·orm, glo·orm, ild·orm]
= sankthansorm; jf. Brøndegaard.Fauna.I.117. ijaus ku vi si di hær Gletworm, di skenn i Gressed = i aftes kunne vi se de her sankthansorme, de skinnede i græsset. Djurs.
| glitte·ben | glitte·sten |
| Sidens top | |