glitte·sten

glitte·vorn

glittet

adj. _ med sideformen glitten (SønJy´NØ). _ glitè alm.; gletè $Agerskov.

[< Èglitte; spor. i Hards og SønJy, desuden $Voldby]

= glat (om føre mv.). Pas o te do it folle, e steen æ so "glitte" = pas på, du ikke falder, stenene er så glatte. SønJy.

glitte·sten	glitte·vorn
Sidens top