gnide·pindgnide·sten

gnide·pæl

subst. _ med sideformen nide·pæl.

[< Çgnide 1, pæl x; spor. i Sydjy og SønJy]

= nedgravet pæl, som løsgående kreaturer kan klø sig imod. ¡Rondt om e ¡Ni·¡pæ¶l ¨ ær ¡oldt e ¡Græjs slet ¡a¶ a è ¡Trår = Rundt om Gnidepælen ¨ er Græsset slidt bort af Tråddet (af, at Kreaturerne har trådt så meget omkring den). HostrupD.II.4.156.

gnide·pindgnide·sten
Sidens top