grå·haglet
grå·hovedet| grå·haglet | grå·hovedet |
adj. _ med sideformen grå·hjelmeret ($Tvis, $Ål). _ afvigende 2.sms.led: ´hjæl¶mè $Voldby; ´hjæ϶meÛ $Tved.
[< hjelmet 1; vedr. orddannelsen jf. FestskrEjskjær.105; spredt i Nørrejy, spor. i SønJy; fortrinsvis i ældre kilder]
= med grå krop, men hvid, hjelmlignende aftegning i hovedet (om kreatur). (koen er) gråhjælmet, dvs. grå over hele kroppen; kun panden er hvid. Vends. (ironisk:) "Di par¶e akkerå¿t", så æ Tyske åm hans stuu, dæn jænn wa swå§tbrooge, o dæn nåån wa grohjælmer = de parrer akkurat (dvs. de passer fint sammen), sagde tyskeren om sine stude, den ene var sortbroget, og den anden var gråhjelmet. Fjends (Sgr.II.108).
| grå·haglet | grå·hovedet |
| Sidens top | |