græs·fenne

græs·gedde

græs·fældet

adj. _ med sideformen græs·fældig. _ 2.sms.led: ´f欶 alm.; ´fe¬¶ Samsø (vsa. ´fe¬¶i $NSamsø), sideform i $Gosmer; også *´fæl¶è HadsH (MØJy´S).

[vel egl. ptc. af Çfælde 2; MØJy´S, Samsø, SØJy´N, spredt på Als; se kort; syn.: jordet, jord·falds, jord·lagt]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

(om bladet på høle) = være indstillet i en vinkel, så leen hugger (for) tæt ved jorden. Bjerre (Plesner.1814). e ¡lie æ it Ágre·sfæld ¡nåk = leen er ikke rigtigt indstillet, går ikke nær nok til bunden. AlsOrdsaml.67. Når der slås græs, skal leen være "græsfældt"; men den må ikke være det ved kornhøst. At den er græsfældt vil sige, at den ligger mere fladt med æggen. SØJy. (spøgende:) a ¡sæ§tè mæ ni¶è ¡aw¶ o ¡te, mi ¡röw¶ æ så ¡græjsªf欶 = jeg sætter mig ned af og til, min røv er så græsfældet. $Give.

græs·fenne	græs·gedde
Sidens top