græssergræs·smør

græsset

adj. _ med sideformen græsseret. _ græjsèrè, grÉjsè Vends; gre·sèrè $Skannerup; *grese Him, Fjends; græjsè/Ágræj(·)sè (K 1.9) SVJy, SønJy.

[< Ìgræs; spor. afhjemlet]

= fuld af græs (fx om korn, neg). Kornet blev skokket (= sat i traver) med det samme, hvis det ikke var for Ágræj·sè. $Rømø. Vi havde kun et »gulv rug i laden, og det var græsset. Krist.JyA.T.V.29. \ (spec.) = som smager af græs. *Him (Krist.JyA.VI.218). *Krist.M.8+101.

græssergræs·smør
Sidens top