grande·kage
grandelag·folk| grande·kage | grandelag·folk |
subst. _ med sideformen grander·lag. _ grajlaw Vends; ¡grañèrªlaw¶ $Haverslev; grajèlaw, graj·law $Lild; grajlè, grajlaw Thy´N; grañ·law, grañè(r)law Hards; grañ(è)lè (vsa. *grandle) SVJy.
[< Ìgrande, lag x; mht. sideformen se DF.XXIX.57]
1) = sammenslutning af landsbyens bosatte mænd (i reglen gårdejere), der i fællesskabets tid afgjorde sager af fælles interesse [spor. i Sydjy´S og SønJy; syn.: by·lag] Gaardmændene samledes i grandelaget, og her afgjordes alle spørgsmaal. GLind.S.104. Det var ellers almindeligt, at hver Landsby kun havde et Grandelag, men flere »Bydelag. RibeAmt.1932.203. I Janderup Grandelaug holdes "Grandestævne" endnu (i 1950¶erne), da der er en Del Fællesgræsning at udleje. SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = kreds af folk i lansbyen el. sognet, man dyrker selskabeligt samkvem med [spredt i Hards´S og SVJy´N; syn.: bojel·lag, byde·lag, gilde·lag] Grandelag = de Naboer og Gjenboer som bedes til Hinandens Højtider, Barseler, Brylluper o. s. v. Ex.: Vi ere ikke i Grandelag sammen. SFjelstrup.ca.1825. Julegilderne for de gamle var for gifte folk i samme grandelag, og boede der nogle af ens familie i nærheden, blev de budne med. Hanningbogen.190.
3) = nabolag (undertiden med overgang til betydning 2) [spredt i Han, Thy´N, Hards og SVJy, spor. i Vends] (i uroligt vejr) så gor hon å æ wåñt fò dæm·, dær ær èpo haw¶; så gor hon hæn i graj·law te ajè kwònèr å hø·r æ§tèr, åm djÉ fòlk æ komèn hjÉm¶ = så går hun (dvs. en fiskerkone) og er angest for dem, der er på havet; så går hun hen i nabolaget til andre koner og hører efter, om deres folk er komne hjem. Kvolsgaard.F.50.
| grande·kage | grandelag·folk |
| Sidens top | |