gri¡masser
grime·hest| gri¡masser | grime·hest |
subst. _ grij·m/gri·m/Ágri·m (K 2.0, K 1.9) alm.Ì; grièm Samsø; også grim· Læsø, samt VidingH, KærH og Fjolde´N (Sønderjy), de sidste steder formentlig med acc.2; Ágrím $Rømø. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; neutr. Angel. _ plur.: (´er K 6.2:) grimèr/grimè alm.Ç; grij·mèr/gri·mèr (K 2.0) NJyÈ, også (yngre) i NVJy, Sall og MØJy, sideform i $Emmerlev.
\ Ìvsa. ældre chri·m $Hostrup; Çi TonalOmr (K 1.9) formentlig med acc.2, skønt kun optegnet sådan fra $Rise; Èogså grimèr $BørglumH, $Haverslev.
1) = farvet stribe [< ældre dansk grime (= indhugget skelmærke i træ), jf. Kalkar.II.73 (nu kun overleveret i stednavne som Grimbøg, Grimeg mv.); spor. afhjemlet] æ hjelmet Kuh haae en Griem o (= den hjelmede ko har en grime på), naar en ko har en hvid stribe paa pande og næse (jf. grimet 1). SØJy. hun græt te hun haj gri·mè i è ge¡secht = hun græd, så hun fik striber i ansigtet. Højer. griim = snavs omkring munden, fx hos børn. SVJy. \ (hertil:) han har Grimen eller Liiggrimen, en Talemaade om den, der ligger for Døden og allerede har den dødblege og blaagule Ansigtsfarve (jf. grimet 3). *Samsø (Hansteen.ca.1825).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = hovedtøj til hest el. kreatur (hvorved dyret står bundet el. føres af sted); normalt af reb, sjældnere (til hest) af læder.
2.1) i alm.; mht. grimens enkeltdele se næse·bånd, næse·reb, kæbe·øl, hage·reb, nakke·støtte [1601: grimme (SprKult.XIII.130); alm. (dog kun spredt i ØSønJy og kun spor. syd for rigsgrænsen)] En Griim er det Hesten er tøjret med i Stalden eller ogsaa paa Græs ¨ et vævet 4´5 cm Bælte omkring Næsen ¨ og ditto der gik op over Ørerne til at holde det paa Plads, mange Gange med en Snor neden om; til Køerne var det en Jernkæde om Snuden, og et tyndt Reb op over Hovedet og Ørerne. Sundeved. næ¿è èn håÛ sål¶ èn hæjst, å dæn sku le¡vi¶èrès, sku èt væ· tåw¶ styki re¿b i dæn nøj¶ vöw¶èt gri·m _ ¡kyèbèrèn sku må¡ske ha èn bonèn ¡i¶ èt kåbèÏ = når man havde solgt en hest, og den skulle leveres, skulle der være to stykker reb i den nye vævede grime _ køberen skulle måske have den bundet i et »kobbel. $Hundslund. _ (talemåder, med varianter:) Om en kraftig, velnæret Hest siger man: Dæ è· nåwèr i è Gri·m (= der er noget i grimen). HostrupD.II.1.210. en mawer Hæst er aalti bæer som en taam Grihm = en mager hest er altid bedre end en tom grime. Feilb.FH.17. Han fylder for lidt i æ griim, (sagt) om en som ikke fylder sin plads. SVJy. \ i videre betydning. Griim bruges ogsaa om et Reb, man lægger bag om en Ko, naar den efter Kælvning vil skyde Livet ud (jf. skyde x). *HassingH (Thy). naar man indhegner en Mark, skal Hjørnepælen forankres, det hedder hos os: æ hjørnpæl fæ en grim aa (= hjørnepælen får en grime på). *ØSønJy. \ (hertil formentlig også:) ta ¡gri·mèr èpo è ¡hús (= tage grimer på huset), dvs. kaste en bold op mod huset og gribe den igen. *HillerslevH (Thy).
2.2) (overført) = forpligtelse; hold (på person) [spredt i Vends´V, NVJy´S, MVJy og SVJy´V, spor. i Han og SønJy´V] han er slem te å skub æ gri·m ¡asse (= slem til at skubbe grimen af sig), dvs. han plejer at unddrage sig sine Pligter. SVJy. Ja, han fik da æ Griem skavved’ a sæ (= gnedet af sig), siges der om en, som undgik Straf, selvom han var stærkt mistænkt. Mors. A fik da lå (= lagt) en griim o ham, dvs. lukket munden på ham. Hards. "No hår a fåt Gri·men på dæ", så· Tjælengen te Brujgom¶en, da di wa blöwen wij¶e = nu har jeg fået grimen på dig, sagde kællingen til brudgommen, da de var blevet viet. AarbVends.1942.220. Man kunne også høre en kvinde (sige) om en anden, der var frugtsommelig: Jov, hun hår fot æ griim o (= jo, hun har fået grimen på). SVJy. _ (sidstnævnte udtryk ses også, mere tvivlsomt, tolket i tilknytning til betydning 1, slutn.:) Om en frugtsommelig Kvinde siges: "hun håe fot Gri·men o", som det første Tegn paa Svangerskabet, idet Ansigtet da faar nogle graa´agtige Skjolder. MØJy.
3) = ydernet i »drivegarn, »toggergarn; også (mere præcist) kaldt grime·garn [spor. afhjemlet i kyst´ og å´nære egne] Blandt de her i Landet brugelige Fiskeredskaber forekommer et ¨ der bestaar af tre ¨ Lag Net ¨ Midtergarnet er normal tætmasket og hænger løst ned, ¨ mens Yderlagene, de saakaldte Grimer, har meget vide Masker og sidder stramt ¨ Fisken gaar igennem et af Yderlagenes store Masker og presser det løsthængende Net, Indergarnet, ud mellem en af de vide Masker i det andet Yderlag, saa der dannes en lille Pose, hvori Fisken løber fast. DF.XV.16 (med kildehenvisninger på flg. side). \ (også, forældet:) om del af silderuse. *HRasmussen.L.112+115.
| gri¡masser | grime·hest |
| Sidens top | |