hånd·fast
hånd·fulde| hånd·fast | hånd·fulde |
subst. _ el. oftest (med tryksvagt 2.sms.led) ¡hånd®fuld. _ afvigende 1.sms.led: hu¶èñ´ $NSamsø; ho¿ñ´ $Tved; også (især i svagtryk) håñ´/hañ´ etc. (med tab af evt. længde på ñ, jf. Çhånd´); også hom´, håm´ (med assimilation af nf > mf) spredt i MØJy´S, spor. i Ommers; også hañ´ Bjerre; også ha´ LBælt, $Øsby. _ afvigende 2.sms.led: også ´fè¬, ´fi¬ spredt i MØJy´S, Bjerre, LBælt, spor. i Ommers; også ´fè¬ $Øsby. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; fem. $NSamsø, spor. i Vends; neutr. Rømø. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; Áhañ·Áfu¬· $Øsby, hañ·fu¬· $Løgumkloster.
[< È´fuld]
= rigsm. _ (spec.:) Man tog en Áhañfu¬ (langhalm) _ dvs. saa meget man kunde holde i begge hænder (når man samlede et bundt til hegling). $Rømø. \ (også, overført) = en smule [spor. afhjemlet] a ska lij enj å ha en hånjful wa·rm = jeg skal lige ind og have en smule varme. ØHanH. hañ·fu¬ _ som regel = lille portion: gi dæn rø· ø¿© en hañfu¬ ku¶èn miè = giv det røde øg en smule korn mere. $Vroue. _ (talemåder:) Dæ æ it en Handful, men en hiel Landful = der er ikke en håndfuld, men en hel »landfuld. AarbThisted.1945.283. En kommer vier mæ en Handfuld Majt end mæ en Sækful Ret = man kommer længere med en smule magt en med en sækfuld ret. AarbHards.1930.131.
| hånd·fast | hånd·fulde |
| Sidens top | |