hånd·hammer
hånd·kedel| hånd·hammer | hånd·kedel |
subst.
[spredt i NVJy, spor. i Hards]
= kast med hånden, fx ved såning af korn. Nær dær bløv soet mæ æ Haand saa va de kun nær den hyvve Bien bløv fløt fram der bløv kaasted, aa det gjelt saa om te æ Haandkaast ku sprees søn te de noed javn sammel = når der blev sået med hånden, så var det kun, når det højre ben blev flyttet frem der blev kastet, og det gjaldt så om, at håndkastet kunne spredes, sådan at det nåede jævnt sammen. Mors. hañ·kåst = det Korn, som kastes ud af Sædemanden ved at gå fra den ene Ende af Ageren til den anden. $Hurup.
| hånd·hammer | hånd·kedel |
| Sidens top | |