hånd·kniv
hånd·kore| hånd·kniv | hånd·kore |
subst.
[Vends, Læsø, Him´Ø, Ommers (±Ø), MØJy (±SV), Djurs (± Anholt, ± SSamsø); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= den ko, som går forrest til venstre i et kobbel (nærmest ved vogteren, når køerne skulle på marken el. hjem). håjko¶w ¨ (var) førerko i et kobbel køer. Dens Plads var på fløjen til venstre. Mens alle de andre køer var koblet til en naboko el. koen foran med tøjret, gik hyrdedrengen med håndkoens rinkede tøjr i hånden. Ofte var håndkoen så vant til turen, at den selv kunne passe vejen og tempoet; drengen hængte så blot tøjret på et af dens horn, så han var fri til at tage sig af dem, der ville "springe", genne på de tvære og knalde med pisken. AEsp.VO. det stolteste Øjeblik i en Hyrdedrengs Liv var dog nok, naar han fik koblet Køerne sammen, havde en ældre, adstadig Haandko, som kunde lede Flokken, vige til den rette Side, hvis der kom et Køretøj, føre Koblet ind igennem Byen og hjem til Gaarden, med Hyrden bagefter. ØH.1946.158. Haandkoen _ i Reglen Gaardens ældste Ko _ var en Gang om Aaret Genstand for en særlig Opmærksomhed, nemlig Sankt Hans Aften ¨ Haandkoen, det er den Ko, der gik nærmest ved Haanden, naar man trak Køerne hjem, var da pyntet som "Sankt Hans´Ko". Hver Hyrde lavede en Krans af Grene med Løv og deri Blomster. AarbVends.1933´34.272f.
| hånd·kniv | hånd·kore |
| Sidens top | |