Èhæde
hædeklæde·bånd| Èhæde | hædeklæde·bånd |
subst. _ 1.sms.led: hÉj´ alm. i Vends; hæj¶´, hÉj¶´ $Tise; hæj¶´ KærH (AEsp.VO.); hi·j´, hæ·j´, hæ·´ Læsø; også skrevet *hæk´ Bing.Lesøe.179. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®klæj $Tise, Læsø; ´®klæ $Læsø.
[< Èhæde 1; Læsø, spor. i Vends]
= stort hovedtørklæde til kvinder; i alm. brugt som beskyttelse af ansigtet mod sol og vind. hÉj¶klæj = et tørklæde til hovedet, særlig til brug i høst og høbjærgning. $Hellum. saagodt som hele Ansigtet og Halsen (dækkes) med et stort, hvidt Hovedklæde (Hæklæde), ¨ selv under de strængeste Arbejder i Marken og den strængeste Varme. Grüner´Nielsen.LGD.150. _ (også som del af kvinders søndagstøj el. festdragt (oftest hvidt, evt. broderet); brugt frem til ca. 1900, på Læsø som del af egnsdragt, jf. hædes·klæde:) EAnders.DBK.349ff. (med ill.). Lorenzen&Thyrring.FL.99 (med ill.). Saa have de (dvs. kvinder på vej til kirke) tillige et fiint Lærredsklæde, kaldet Hei´ eller Hækklæde for Munden ¨ (det) knyttes bag i Nakken (og) tages af, naar de kommer til Kirken. Bing.Lesøe.191f. Hæklædet ¨ er et firkantet Tørklæde ¨ 1Õ Alen (= ca. 1 m) i Kvadrat. Det lægges først sammen i Trekant, dog saaledes, at den ene Spids blot naar ¨ Ô Alen ned, den anden (spids) ¨ derimod meget langt ned ¨ Hæklædet skal (foran) staa løst ud over Pandesnippen (= pandeklædet) ¨ Bagtil gaar Hæklædet næsten ned til Skørtet. Grüner´Nielsen.LGD.136 (med ill.). (efter frisering mv.) behøvede hun blot tage sit blomstrede Sirtses "Hejklæde" ¨ paa ¨ saa var hun parat til at gaa paa Søndagseftermiddagsvisit hos Naboen. NCNiels.GD.76.
| Èhæde | hædeklæde·bånd |
| Sidens top | |