hæle·bor

hæle·sted

hæler

subst. _ ( l/Ï K 4.8; ´er K 6.2:) hæ·lèr/hæ·Ïè alm.; hÉ·lèr Vends, Mors. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´e (K 6.4).

[spredt afhjemlet]

= rigsm. _ oftest afhjemlet i flg. talemåde (med varianter): Helleren (= hæleren) er saa god som Stieleren (= tyven). Dend som skiuler og döller (= dølger) er saa god, som den der stiel (= stjæler). UkSjy.ca.1700.

hæle·bor	hæle·sted
Sidens top