hæl·hul
hæl·ko| hæl·hul | hæl·ko |
subst.
[< Çhæl 2.2; kun anførte kilder i Vends´S]
= den person i et fiskerlag, der på land holder et vods hæl. De største (kåge) var beregnet til syv mand og tunge vod. Fire mand skulle ro, to skulle give vod ud, og den syvende skulle stå på land og holde rede på voddets hæl, enden på voddet. Han kaldtes hæl´kålen. GølSg (HvetboH; HRasmussen.L.486). KærH (HimmerlKjær.1946.289).
| hæl·hul | hæl·ko |
| Sidens top | |