hæs·havehæske

hæs·hus

subst.

[spor. i MØJy´N, én optegnelse fra SVJy; syn.: hæs·hat, stak·hjelm]

= tagkonstruktion på fire ben til dække af et »Ìhæs. Der var ogsaa nogle, der havde Hæshuse, disse bestod af 4 Pæle sat i Jorden i en Firkant og foroven var der en saakaldt Hat, der var fastgjort paa Stolpernes inderste Sider oppe i Toppen og ved en Trisse, enten af Træ eller Jern til at fire op eller ned ¨ Hatten var tækket enten med Blik eller Tagpap. MØJy.

hæs·havehæske
Sidens top