høle·kneb

hø·lem

høle·krog

subst.

[< krog x; spredt i MØJy (±N) og SØJy (±S), spor. på Mors; syn.: spjarre]

= indretning på leskaft, som støtter stråene, mens de skæres; jf. Skyum.Mors.I.53 (ill.). Hy´Lee Kroeg, Høelee´Kroge, det krumme Pindeværk paa Mejeredskabet, som holder Straaene oprette under Afmejningen. Schade.76. Når man skulle høste korn, som skulle ligge i en stribe, ¨ så skulle der en "hjøllekrog" på som sad over bladet og var gjort fast på skaftet. SØJy. è ¡kra¿tªkro·© (er) mindre alm. (end) ¡hjøliªkro·©, med krattetænder på en 25´30 cm.; brugtes til lejesæd olgn. $Bjerre.

høle·kneb	hø·lem
Sidens top