høle·pege
høle·ring| høle·pege | høle·ring |
subst.
[MVJy´N (± Fur); se kort; syn.: høle·pege, spjarre]
 |  Tæt afhjemlet |
= indretning på leskaft, som støtter stråene, mens de skæres; oftest anvendt i plur. (pga. redskabets sammensatte karakter). Få¿r æller æ fårkå¿l gik mæ æ hjølli, hu·r dær war såt hjøllipen· o¿, så æ ku¶r fulle mæj å blöw lå¿ i æn pæ¿n ræ§k = far eller forkarlen gik med høleen, som der var sat hølepinde på, så kornet fulgte med og blev lagt i en pæn række. Ejsing.Salling.93. ¡hjøliªpiñ· ¨ var lavet af ask og spaltet i den ene ende i tre udspærrede grene, der ragede ud til bladets ryg. $Vroue.
| høle·pege | høle·ring |
| Sidens top | |