hønse·lår
hønse·penge| hønse·lår | hønse·penge |
subst. _ med sideformen høne·møg (NVJy, MVJy).
[1601: hønssmøg (SprKult.XV.132); spor. afhjemlet; syn.: hønse·lort]
= ekskrementer fra høns. di ¡tryw¶s ¡gåt, dæm· ¡på§tªplañ§tèr ¨ a hår ¡gjöj¶ æm mæ ¡høn·sªmo© = de trives godt, de potteplanter; jeg har gødet dem med hønsemøg. Hards. (talemåde:) Su¶er i ko¶l æ et¶ skidt; men hø·nmåg i ko¶l de æ skidt! = sod i kål, det er ikke (så) slemt, men hønsemøg i kål, det er skidt! HundredeAar.134. _ (overtro:) Naar Svinene har »Stivsyge, skal de have Hønsemøg at æde. SJyMSkr.1938´39.83. Man driller unge mennesker med dun på læben ved at råde dem til at smøre hønse´ el. duemøg på overlæben, helst også på dens inderside, for at få gang i skægvæksten. AEsp.VO.V.
| hønse·lår | hønse·penge |
| Sidens top | |