hø·rytter
hø·salt| hø·rytter | hø·salt |
Se også hist (adv.)
subst. _ hø¿s _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: hø·s alm.; spor. også ´èr
[jf. vestnordisk hauss (= hovedskal)]
1) = helt el. halvt (oftest syltet el. kogt) svinehoved [spredt i Vends, spor. i NØJy og Han, desuden Fur] Olavius.Schagen.374. Høes = Den halve Deel af et syltet Svinehoved. Melsen.1811. wi fæ·k i hi¶l høø¶s te wò grön¡lång¶koo¶l = vi fik et helt svinehoved til vor grønlangkål. AEsp.VO. Wi for ålti hø¶es jywl måen = vi får altid høs julemorgen. Vends. En vilde brygge Øl (som »Ìforne til et bryllup), en anden bage, en tredie give Høns, en fjerde Flæsk, en femte et "Høs" (Svinehoved). Fur (DF.I.21).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = (kraftigt/grimt) hoved på menneske [spor. i Thy, NØJy og MØJy´N] hø¿s kan også bruges nedsættende om en fed mands pluskæbede hoved. $Haverslev. han ¡hå¿r èn ¡òr¶(è)li© ¡hø¿s = han har et ordentligt (dvs. stort, kraftigt) hoved. $Torsted. min far sagde ofte til mig, når vi efter leg var blevet rødmussede: du er rød i hø¶sen. MØJy. \ give/få (etc.) (en/nogen) på høsen = give/få lussing(er) [spor. i Vends og Him´N] a ga ham nue aapaa Høsen (= jeg gav ham nogle på høsen), dvs. nogle Ørefigen. Lars.Ordb.104. (hun) lovede ¨ den sølle Anders, at hun vilde give ham paa Høsen. Staun.UD.34.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = kraftige kæber, tykke kinder (på svin el. menneske) [spredt i Han, Vends´V og ´S, desuden Læsø, spor. i NØJy] mæ ka sitj på hans høøs, at tæj¶en entj ser løøs = man kan se på hans fede kinder, at tænderne ikke sidder løse (dvs. at han kan tage fra ved bordet). AEsp.VO. om en Mand (eller Kvinde) med fede og laskede Kinder siger man: "haçj hò¿ to gu· hø·s" (= han har to gode høse). $Børglum.
4) = skældsord om fed kvinde [spor. i Vends] der sa¶ æ par stu·r høøs we æç·j å bow¶re = der sad et par store, fede kvinder ved enden af bordet. AEsp.VO.
| hø·rytter | hø·salt |
| Sidens top | |