høst·gavnhøst·glimt

høst·gilde

subst.

[spredt i Østjy, spor. i øvrige Jyll; syn.: høst·højtid, korn´i´huse·gilde x, op·skyrd x, skår·gilde x]

= rigsm.; gilde afholdt kort efter hjemkørsel af alt kornet fra marken; ofte omkring mikkelsdag (27/9), i hvert fald inden 1/11, der var skiftedag for tjenestefolk; større høstgilder mange steder kun på herregårdene; jf. AFSchmidt.LG.65f., ØH.1951.67f. saa sku dæ jo wæ Höstgill, saa sku di jo mæ aal dæm dæ haj hat de minste mæ Hösten aa gye = så skulle der jo være høstgilde (på gården), så skulle de jo med, alle dem, der havde haft det mindste med høsten at gøre. MØJy. I mine unge Aar ¨ havde vi altid stort Høstgilde, alle ¨ blev bedt (dvs. indbudt) til Middag kl. 1, baade Mand, Kone og Børn, vi spiste Suppe, Steg, Kartofler, Syltetøj i lange Baner ¨ (senere) drak vi Kaffe ¨ Kl. 6´7 begyndte de unge, som var indbudt ¨ til Aftensmad og Dands, at komme; vi dansede altid i vor store Mælkestue, dér var god Plads. Bjerre. hÒstji·l ¨ i forr. årh. (dvs. 1800´t.) betegnelse for herregårdenes gilde efter høstens afslutning; da forsamlingshusene rejstes og muliggjorde tilsvarende store gilder for hele byen el. ejerlavet, kaldtes også disse for høstgilder. AEsp.VO. (jf. F.IV.239). \ tjene sit høstgilde = arbejde (lidt) et sted for at komme med til høstgilde der. (vi talte om derhjemme,) " ¨ om Do eet ku ha Løst aa go owr te mit aa tien Di Høstgill. Hwa mien Do?" = ¨ om du ikke kunne have lyst til at gå over til mit (dvs. til os) og tjene dit høstgilde; hvad mener du (om det)? *PAlsted.F.39.

høst·gavnhøst·glimt
Sidens top