subst.
[< Ìhagl 2; spor. afhjemlet]
= pung til blyhagl, især til gammeldags forladegevær. (en) hawlpång¶ ¨ med mundstykke af træ el. kohorn. AEsp.VO.
hagl·mol
hagl·skurehagl·molhagl·skurehagl·molhagl·skure