hagseÌhaj

hagte

verb. _ hacht

[< (middel)nedertysk hachten]

= klare sig (mod/for). eg kan int’ hagt’ ved ham = jeg kan ikke nære mig hos ham, ikke beskytte mig imod hans hårde Behandling. *Kok.DFspr.I.305. hon kañ it ¡hacht ¡ve ham = hun kan ikke hagte ved ham, dvs. få Fred for ham. *$Bov. Hagte = ¨ hytte sig (fx) for Kulde (dvs. klare kulden). *Hagerup.Angel.31.

hagseÌhaj
Sidens top