halm·vinding
halm·vrid| halm·vinding | halm·vrid |
subst.
= rigsm.; i forskellige udformninger (snoet, flettet el. lign.), fx til aftørring, skuring, isolering (i træsko), optænding og fejning (af ovn), sining (i bryggekar), afmærkning (af vej). èn ¡haÏ·mªvesk ªte· å skrob ¡fesk ªmæ = en halmvisk til at skrubbe fisk med. $Rømø. a ¡bu¶è o a ¡bæµk blöw ¡sku·èt mæ èn ¡halmªvesk = bordet og bænken blev skuret med en halmvisk. $Give. (træskoene) sku sku·rès te æ træ¿ ku væ hwír å æ kram· ku væ blaµk _ hwæ¿r søñ·dè mæ æn ¡halèmªvesk = skulle skures, så træet kunne være hvidt og krammerne (dvs. jernringene) kunne være blanke _ hver søndag med en halmvisk. $Tvis. èn haÏemvesk sku èn åsè ¡ha te å te·ñ åp mæ i ªkåm¡fy¿rèt hwæ daw¶ = en halmvisk skulle man også have til at tænde op med i komfuret hver dag. $Hundslund. (overtro:) Flettede Halmvisker (fra træsko) ¨ maatte ikke kastes bort, thi hvis frugtsommelige Kvinder eller drægtige Husdyr gik over saadanne, kunne det faa skrækkelige Følger. Odgaard.F.67. \ (spec.) = halmvisk ved øret af hest (som tegn på, at den vil bide) [spor. på Djurs, i MØJy og Bjerre] (overført:) ta re i ajt få hin, hon hå i halomwesk i maµkin (= tag dig i agt for hende, hun har en halmvisk i manken), siges om en ond kvinde. $Voldby.
| halm·vinding | halm·vrid |
| Sidens top | |