subst.
[spor. i NJy; syn.: hals·ring]
= halsløkke på fåretøjr. Hvis får gik med halsstrekèr, kunne de kvæle sig selv; så (derfor) gik man over til fo·rgri·mèr (jf. fåre·grime) el. klæptræer (jf. klap·træ). Han´Ø.