hals·træhals·uld

hals·tørklæde

subst.

[spor. i Nørrejy; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: hals·dug, hals·klud]

= »halsklæde (som del af mands´ el. egnsdragt). Halstørklædet er et temmelig stort, rødt (eller rødt´ og blaatblomstret) Silketørklæde, hvis Ender tillige dækker Brystet foran under Trøjen. Læsø (Grüner´Nielsen.LGD.138). Til Karlene skelnedes der mellem Halstørklæde og »Mundklud. Halstørklædet var af sort Silke og kunde naa een Gang rundt om Halsen og blev bundet i en Knude og Enderne lagt inde under Vesten ¨"Æ Mundklud" var ¨ langt større (og) næsten altid af kulørt Silke; den var til Udendørsbrug. RibeAmt.1938.121. \ (også, i ældre kilder sammesteds) = rigsm.

hals·træhals·uld
Sidens top