halv·gal
halv·gjort| halv·gal | halv·gjort |
subst.
[spor. i NJy, Him, Fjends og NDjurs]
= gavl, hvor den murede flade når oven for sidemurenes niveau, men hvor den øverste del er skrå tagflade (jf. Çhammer). Hielgouel so en aalle, Hallgouel ua dæ tierest po e Stouhuus, helsen ua di tækket nie lissem æ Sier o e Huus = helgavle så man aldrig, halvgavle var der tiest på stuehusene, ellers var de tækket ned ligesom siderne på husene. Ommers. I Halgovlen var e ju osse jan i Lem især i Udhusen te a stek op a ej æ = i halvgavlene var der jo også gerne en lem, især i udhusene, til at stikke (neg etc.) op og ind ad. Vends.
| halv·gal | halv·gjort |
| Sidens top | |