halvte
halv·tid| halvte | halv·tid |
subst. _ med sideformen halvs·får. _ 1.sms.led: ha¬§t´, hal·s´
[< Ìhalv 1.7 (i forb. til halvt), el. Ìhalv 1.6 (i forb. til halvs); spor. i Hards og SVJy; syn.: tægt·får x]
= får, man ejer i fællesskab med en anden. "Haltfoer", dvs. man fik Halvdelen af Faarenes Uld og de Lam, de fik, som Vederlag for at græsse og passe disse for en anden Mand. Og paa samme Maade med Studene. HPHansen.GD.86.
| halvte | halv·tid |
| Sidens top | |