Çhamme

Ìhammel

Se også Ìhamme (subst.), Çhamme (subst.)

Èhamme

interj. _ med sideformerne amme, ham¡ham, am¡am. _ ham·/Áham· (K 1.3) alm.; am· spor. i SVJy´N; spor. også (gentaget) ham¡ham, ham· ham·, am¡am

[< nedertysk; Sydjy (dog kun spredt i ´NV, og ikke optegnet fra Fanø), MØJy´SV, SønJy (dog ikke optegnet fra Rømø), spor. i Fjolde; se kort; syn.: av 3, ba¡ba, bam, ham·pus]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= fy!; pas på!; ikke røre! (som advarsel, især til børn). Ham er et ord, som mand bruger mest til børnene, naar mand vil forbiude dem, at røre ved noget, eller tage noget. Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). Áham·, ka do bliw Áfra· ¡mo·ès Áblom· = ham! kan du blive væk fra mors blomst! $Løjt.

Çhamme	Ìhammel
Sidens top