harsk
hart·korn| harsk | hart·korn |
adv. _ hòtè Vends (også hòta spor. i ´NV); hårtè, hårta Læsø; håtè NØJy, Midtjy´Ø; også håti spor. i MØJy´M og ´S; hårtè SSamsø (F.); hatè Sundeved, Als, Angel.
[1.sms.led er gammel neutr.´form af adj. »hård, altså egl. hårdt ad (= nær ved); Vends, Læsø, Ommers, MØJy (±SV), Djurs (± Anholt), Sundeved, Als, spor. i Him, på Samsø og i SØJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= næsten; snart. Vistoft.ca.1825. De var haatte aa hiel Mirakel = det var næsten et helt mirakel. CJRLund.TN.7. kle¿© såç¿j å maw¶r li¶èr, de èr håtè jet å de sam· = klægt sand og magert ler, det er snart et og det samme. $Hellum. a ku mærk, te a haj faat en Kuen, aa ¨ de wa it aalti saa behagli aa ha saaen en jen, faa tu jen wa jo haatti lisom let trælbonnen = jeg kunne mærke, at jeg havde fået en kone, og det var ikke altid så behageligt at have sådan en, for (to) man var jo næsten ligesom lidt trælbunden. Mardonius.MR.6. no æ de hatte ve å blyw ¡sællet mæ hind = nu er det snart ved at blive sølle med hende (dvs. hun er ved at have det dårligt). AlsOrdsaml. (talemåde, hvormed man driller én, der har sagt "hartad":) "ja, ha "håtè" eñtj wa·r, så ha tjæleµèn bÉt ul¶; mæn no war "håtè", å så be¿ ul¶ tjæleµèn" = ja, havde "næsten" ikke været, så havde kællingen bidt ulven; men nu var "næsten", og så bed ulven kællingen. $Hellum. \ (også, anvendt forstærkende i underdrivende udsagn) = virkelig, sandelig. Hun er hatte en kø·n pich _ understreger, at pigen er køn. *Als. de è hatè èn fi·n hæst = det er virkelig en fin hest. *Als.
| harsk | hart·korn |
| Sidens top | |