hastig·sindet
hast·modig| hastig·sindet | hast·modig |
subst. _ 1.sms.led: hastèmòl´ $Børglum; ha·st(è)mol´ $Agger; *hastmol´ Vends, Han, Thy.
[< Ç´hed; 1.sms.led formentlig et ældre adj., sideform til hast·modig; jf. Kalkar.II.172, ØMO.]
1) = hast(værk); fart [spor. i Vends og Hards] a mat kaski entj sæjj no untj om ham; men de er knagmæ heller entj sont i Hastmolhie aa faa Yw aapaa no gaat = jeg måtte måske ikke sige noget ondt om ham; men det er knageme heller ikke sådan i al hast at få øje på noget godt. Thise.LS.I.125.
2) = hidsighed; vrede [spor. i Vends, NVJy og Hards; syn.: hastmodig·hed] de wa gjow¶r i ha·st(è)molhi¶èÛ = det var gjort i vrede. $Agger.
| hastig·sindet | hast·modig |
| Sidens top | |