havre·bojel
havre·flokke| havre·bojel | havre·flokke |
subst.
[< dreng 5]
1) = det sidst høstede og bundne havreneg; ofte pyntet som en dukke, jf. Ord&Sag.1982.12ff. [Fjends´N med tilgrænsende sogne i Him´SV, Ommers og Hards´NØ; se kort; syn.: havre·pig 1]
 |  Tæt afhjemlet |
Sidste neg kaldtes efter kornsorten: æ råwdreng, æ bygdreng og æ hawerdreng _ og det var der ingen, der brød sig om at binde, navnlig ikke "havredrengen" _ det var den værste at få. Fjends´N. Fra de andre Høstfolks Side blev der ikke sparet paa drøje Vittigheder til den uheldige Høstpige, naar hun bagerst i Flokken kom slæbende paa "Havredrengen". Fjends´S. I Sevel Sogn i det nordlige Hardsyssel ¨ vil Pigen godt samle Kornet til det sidste Neg ¨ "æ Havrdreng", men nødig binde det, for saa frygter hun at blive lokket inden næste Høst. FDF.VI.21.
2) = den person, der binder det sidste havreneg [spor. i Him´V og Fjends] FDF.VI.29.
| havre·bojel | havre·flokke |
| Sidens top | |