havre·kendst
havre·klokke| havre·kendst | havre·klokke |
subst.
1) = rigsm. [spor. afhjemlet] (spøgende remse:) Æ do sy§k, å vel do dø¿, å ka do e§t fo bæjer, så ska do ha en hawwerkja¿n, dær æ gawwen ijæm¶el en skræjer = er du syg, og vil du dø, og kan du ikke få bedre, så skal du have en havrekerne, der er gået igennem en skrædder. Hards (Sgr.V.27). (talemåde:) Den fø·st Gre·spij·l ær liså gow¶e såm æn Haw·rkja¿n = den første græsspire er lige så god som en havrekerne. Hards.
2) (overført) = en ubetydelighed [syn.: havre·avne 2] A kjøwt et Helmes fo en Skjelling, / et Bjessel fo en Hawwekjæn = jeg købte en helmis (= en gammel hest) for en skilling, et bidsel for en havrekerne. *ØH.1945.150. a rej¶nè ent få mi· en èn hawrkièn = jeg regner (det) ikke for mere end en havrekerne. *$Voldby.
| havre·kendst | havre·klokke |
| Sidens top | |