hejÇheja

Se også Çheja (interj.)

Ìheja

subst. _ med sideformen hejå. _ hÉja Vends (også hÉjå $Tise); hæjå NVJy, Sall og Fjends. _ genus: fem./fk. (K 7.2).

[muligvis < Çheja; spor. i anførte områder]

= lystighed, sjov; gilde. haçj ræñtj om nætèn å hò¬tj hæja, mæn så om måneµi så war ha¶j eñtj så ti·è = han løb om natten og holdt heja, men så om morgenen var han ikke så »tidig, dvs. holdt ikke af at komme op til arbejdet. $Hellum. under fælles Grin og Hejaa gik de (dvs. kvinderne) atter løs paa Kaffen. Bregend.Sød.II.17. De hòltj Hæjå i 3 Dav (om) lystigt Gilde som Bryllup. Grønb.Opt. \ (hertil muligvis:) "Det var en gruelig ¡Hæjªdas til den Konfirmation", dvs. stor Staahej af godartet Natur. *Him.

hejÇheja
Sidens top