Çheja
hej·da| Çheja | hej·da |
subst. _ el. (i to ord) hej bej. _ ¡hæj·¡bæj¶ Sydjy, Sønderjy´N; ¡hajªbaj¶ $Todbjerg.
[af uvis opr.; spredt i SVJy, SØJy´S og SønJy´N og ´M, spor. i MØJy´N, Hards´S og Bjerre]
= sludder, vås; pjat; skidt. Hejbej (er) den snak oc tale, som er ingen sammenhæng eller forstand udi. Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). Å, Vrøvl og Hejbej, ¨ bare løgnagtigt Opspind. JSkytte.BL.91. Sårn nowet hej´bej mo du ett løs (= sådan noget skidt må du ikke læse), sagde faster (om avisens romanføljeton). AarbHards.1957.45. (talemåde, med varianter:) de æ sluÛ¶èr o preÛ¶èk o hæjbæj¶ (= sludder og præk og hejbej), urimelig snak, vrøvl. $Darum. \ (spec.:) holde hejbej. di holder Heibei mæ hverande, ¨ om et Par Folk, som leve utugtigt med hinanden. *ØSønJy´M. *$Agerskov.
| Çheja | hej·da |
| Sidens top | |