himme
Çhimmel´| himme | Çhimmel´ |
Se også Çhimmel´ (sms.led)
subst. _ (l/Ï K 4.8:) hem¶èl/hemèÏ (K 1.3) alm.; også him¶èl Hards´N; overalt (i betydning 2) hemèl/hemèÏ (K 4.8). _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; fem. NØVends (K 7.2). _ plur.: hemèl alm.; hemlè $Storvorde. _ gammel genitiv (i forb. til himmels, jf. betydning 3): ´s
1) = himmelhvælving. æ hem¶èl ¨ ordet egentlig ikke meget brugt om himmelhvælvingen (i dagtimerne). Det almindelige ord er skøj¶ (jf. sky x). Skautrup.H.I.101. (spøgende:) Vi buer hejsen å en heldig Stej, sådan møt onder æ Hemmel = vi bor ellers et heldigt sted, sådan midt under himmelen. AarbHards.1930.148. a øñèr e§t æ hem¶èl ¨ dæn sir nöj tru·èñ úr (= jeg ynder ikke himmelen, den ser noget truende ud), dvs. jeg er bange for, det bliver regn. $Vroue. _ (i talrige vejrregler, fx:) væn æ ¡hemèÏ se·è ¡u·è som ¡stenbro ¡så gi·è de gåt væ·è = Når Himlen ser ud som Stenbro, så giver det godt Vejr. $Bov (med varianter, fx agerhønse·mave, fåre·mave, gåse·krave). _ (talemåder, med varianter:) ¡å¬èr èn ¡stjæn· uè ¡hem¶Ï som han ¡so·j ¡gamÏ ¡å¬fè, da ¡stoj han ¡eñ uè ¡döns¡gu¬¶ = aldrig en stjerne på himmelen, som han sagde gamle bedstefar, da stod han inde på gulvet i dagligstuen. SØJy (DF.III.139). den dæ plow· næ¿è we hem¶èlin, ska hø·st næ¿è we jow¶rèn = den der pløjer nær ved himmelen (og ikke går i dybden), skal høste nær ved jorden (pga. lav afgrøde). $Voldby. Dæñ lille ka lissågådt tå æn Sti¶n fræ æ Jov¶r, såm dæn stov·r ka tå æn Stja·n fræ æ Him¶mel = den lille kan lige så godt (dvs. kun med samme besvær) tage en sten fra jorden, som den store kan tage en stjerne fra himmelen. Hards (Røjkjær.Opt.). \ faste forb.: få himmelen på hornene = komme, føle sig "ovenpå" [kun anførte kilder fra Sydjy] "fö·r har èt vån skit nåk mæ dæm, mæn no hå di regtè fåt æ hem¶èl o æ hwon· = (før har det været skidt med dem, men nu har de rigtigt fået) himmelen på hornene, dvs. ere komne til magt og selvfølelse. $Lejrskov. Himmel o æ Hvon = være højt oppe, have Medgang. *TørrildH. _ sprække himmel (= lege himmelspjæt) se sprække x. _ vild på himmelen = skrupforvirret [spor. i Hards og Sydjy, fortrinsvis i ældre kilder] (kun i flg. talemåde, med varianter:) han æ ve¬¶ o æ hem¶èl lisom æ smæjs i¬èµèr (= han er vild på himmelen, ligesom smedens ællinger), siges om en der er meget forstyrret. $Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = hvælving, dække.
2.1) = sengehimmel; lydhimmel over prædikestol [spor. i ældre kilder (fx $Vejrum)]
2.2) = pulpitur, balkon (i kirke; senere alm. optaget af orgel og kirkekor) [spredt i Fjends´N og Hards´NØ, spor. i Thy; syn.: loft x, pulpi¡tur, tumpel¡tur] Nederst i kirken, modsat alteret, fandtes en anden pulpiturstol, i daglig tale kaldet "æ hem¶el" med plads til 12´14 personer, beregnet til menigheden, når kirkerummet var for lille på de store højtidsdage. AarbHards.1951.86. I Fortællerens tidlige Ungdom (dvs. ca. 1850) sad Karlene "o æ Himèl" i Aulum Kirke, handlede, spillede Kort eller spyttede ned i Nakken på Folk gennem Huller i Loftet. HPHansen.Opt.
2.3) (også) = loft i kirke. Himmel i sted for lofft ¨ kirche himmel. *SVJy (Anchersen.ca.1700).
2.4) = stort stykke stof, opsat som "loft" (når man holdt fest i en lo el. lign.) [spredt på Sundeved, spor. i ØSønJy´N; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: tjald x] »Dækkepigerne måtte ¨ til at sy lagener sammen, som de havde bragt med, til at beklæde loen med (til bryllupsfesten). Når de var færdige, måtte »bydesvendene samt nogle af kjøkkenkarlene trække det op, og det kaldte de å træk æ himmel op. Sundeved (Sgr.XII.232). Et sådant vævet stykke (stof) med billeder ¨ kalder man en himmel; de brugtes til at tjælde med ved bryllupper (jf. tjalde x): hvertandet var hvid, hvert andet med billeder. ØSønJy. snart var Pladserne (til bryllupsmiddagen) besat baade i Brudestuen (Teltet) og en Lo, hvor Dækpigerne (jf. dække·pige) havde optrukket Himmel ¨ Paa Knaagdagen (dvs. dagen efter brylluppet, jf. knog·dag) skulde Himlen i Loen tages ned, og det var en yndet Spøg at faa saa mange som muligt lokket ind i Loen, naar den var løsnet foroven, saa den nemt kunde falde ned over dem. Kunde det lykkes, at de unge Folk (dvs. brudeparret) var kommet med ind under Himlen, var Jubelen stor. Sundeved (SJyMSkr.VIII.166).
3) = paradis, himmerige. hon hå ålti liÛ ¡uªskjæÏ å it fot nuèÛ fo henè ¡arªbejt, de wa jo da¶ å ho·ß te hon fo ¡lø¿n i ¡hem¶Ïèn = hun har altid lidt uret og ikke fået noget for sit arbejde; det var jo da at håbe, at hun får løn (dvs. belønning) i himmelen. $Hundslund. A trove nok min muer komme te himlen, men om hun vu dæ sue læng, de ved a enktj, for hun æ så hvirrelsinktj = jeg tror nok, at min moder kommer i himmelen (når hun er død), men om hun bliver der ret længe, det ved jeg ikke, for hun er så hvirvelsindet (= vankelmodig). Vends (NikChrist.Opt.). _ (talemåder, med varianter:) væn de ræn¶ i sål·sken, så far dær æn skrerèr te hem¶èls = når det regner i solskin (hvad sjældent sker), så farer der en skrædder til himmels (hvad de ellers ikke har gjort sig fortjent til; jf. himle 2). $Agerskov. dæm¶ dæ æ klo·© o æ hem¶èÏ, di æ gjan· nè na·r o æ ju¿r = dem der er kloge på himmelen, de er gerne nogle narre på jorden. $Jelling. \ fare til himmels = navn på gætteleg (hvor man ved at gætte rigtigt passerer forskellige felter i en figur, for at ende i feltet "himmel", ligesom man hinker sig gennem dem i andre lege, jf. måne x, paradis x) [spor. på Århus´egnen] Dialektstudier.II.250.
| himme | Çhimmel´ |
| Sidens top | |