hjade·vorn
Çhjadre´| hjade·vorn | Çhjadre´ |
Se også Çhjadre´ (sms.led)
verb. _ med sideformen hjædre (spor. i Vends). _ (Û/j/r etc. K 4.1; ´er K 6.2:) hjaÛèr alm.; hja·r Vends (vsa. hjÉ·r); hjar· $Vroue. _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3).
[former med h´ muligvis sekundære, jf. ODS. jadre; Vends (dog kun spor. i ´Ø), Han, Thy´N, spredt i øvrige NVJy, i Him´NV, MVJy (±S, ±Ø), SØJy´N, spor. i øvrige Nørrejy (dog ikke optegnet i MØJy); se kort; syn.: pjadre x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= snakke meget, lade munden løbe; sludre; sladre. Hiaddre ¨ er at sladdre oc snakke uden forstand. TerpagerÇ.ca.1700. hwa ær´e do stòr å hjadrer åm? = hvad er det, du står og sludrer om? ØHanH (AEsp.VO.). dæ sa vi å hjaere å ha et gåt, te klåkÉn var halgoÉn tov = der sad vi og snakkede løs og havde det godt, til klokken var halv to (om natten). Grønb.Opt.49f. (hun) hjadrede ud med Historien ¨ inde ved nærmeste Nabokone. ACNielsen.S.46. \ (også, om dyr) = skræppe. (vbs.:) dæ wa så¿èn· hjaÛrèn å di ges = der var saadan en Hjadren af de Gæs. *$Vorning.
| hjade·vorn | Çhjadre´ |
| Sidens top | |