hjampelighjampe¡ri

hjampel·skøn

adj.

[1.sms.led beslægtet med hjampelig; syn.: hjaldre·fin]

hjampèlskjön¶ = kvinde, fin udvortes, snavset forinden. *Mors (F.IV). Hos den, der er hjampelskjøn, er det uordentlige forenet med en udpræget Smagløshed, der grænser til det komiske. *Skyum.M.27 (jf. Skyum.Mors.I.271).

hjampelighjampe¡ri
Sidens top