hjansel

Ìhjante

hjansle

verb. _ hjañsèl/jañsèl (K 3.2). _ præs.: ´er (K 6.2).

[af uvis opr.; syn.: hjasle, hjunsle]

 Næste betydning

1) = være uordentligt, sjusket klædt [spredt i Thy (±N)] han goer aa hjansler ii´æ (= han går og hjansler i det), dvs. han gaar og ser forfærdelig ud. Thy´S. \ (hertil:) hjansleret, hjanslet = sjusket klædt [spor. i Thy] hjañslè, hjañslèrè (siges om) person, som klæderne hænger skævt, uknappet på og er krøllede. $Torsted.

 Forrige betydning

2) hjansle med noget = behandle uordentligt, skødesløst; mase, tumle med [spor. i Midt- og Sydjy] æ bøen de jandslet jo mæ den hee sælle kat = børnene de hjanslede jo med den her sølle kat. SØJy. ho¶n æ¶ e du go¶ a hjandsler mæ æ bå¶n = hvordan er det, du går og hjansler med barnet. Hards. Han ligger å hjansler mæ hin (= med hende), vel nærmest = utugtig Omgang. Hards.

hjansel	Ìhjante
Sidens top