hjerte·grim
hjerte·græs| hjerte·grim | hjerte·græs |
verb.
[vel < Èhjerte´ 2; spor. i MØJy]
= græde stærkt af bedrøvelse, sorg. Et Pa bouen støe Knejt vild aasse gjø Nar a mi Klejedragt ¨ a leste mæ om bag Fæhuest ¨ aa dæ stak a ret rele i aa hjaaetgræe, te a sku ve Nar faa de a wa fatte = et par overlegne (jf. bovn 2) større drenge ville også gøre nar af mine klæder; jeg listede mig om bag kostalden, og der stak jeg ret redelig (dvs. for alvor) i at hjertegræde (over), at jeg skulle være (til) nar, fordi jeg var fattig. PJæger.Y.37.
| hjerte·grim | hjerte·græs |
| Sidens top | |