hjerte·løs
hjertensbens·olie| hjerte·løs | hjertensbens·olie |
adj. _ hja·tèns/jar·tèns (etc., analogt med »Ìhjerte); (også, med rigsmålspåvirket vokal:) hjær§tèns Sydjy; jærtens $Aventoft; Ájærtens $Rise.
[egl. gammel bf. genitiv af Ìhjerte; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy]
= rigsm. (dybtfølt, inderlig, oprigtig). de ær mi hjå§tèns mjænèµ = det er min hjertens (dvs. oprigtige) mening. $Darum. de· èn ¡hjæ·tèns øµk å hø·r èpo¶ Ûè = det er hjertens ynk (dvs. rigtig ynkeligt) at høre på dig. JLund.Mors.185. (talemåde:) ful¶ muçj¶ tål¶èr å hja·tèns ¡gruçj¶ = fuld mund taler af hjertens grund (dvs. den, der har mad nok, taler meget). JMJens.Vend.249. \ (også:) som adv. el. 1.sms.led; fx hjertens gerne, hjertens glad, hjertens god.
| hjerte·løs | hjertensbens·olie |
| Sidens top | |